Det irriterer mig virkeligt at der er nogen mennesker som altid skal se problemerne i alting. Det er den slags mennesker man ikke kan udstå og som altid vil finde den mindste fejl i alle ting i stedet for at se positivt på det hele.
Sådan en person har jeg gået i skole med og sådan en person var jeg sammen med her i weekenden. Vi var en kort overgang veninder dengang tilbage i 80’erne og i dag er vi bare vokset fra hinanden. Hun bor i Kerteminde og jeg bor i Silkeborg.
Problemet jeg snakker om er altid det samme vi mødes nogle stykker en gang om året til musikfest i Skive og det bliver til en masse tøsehygge. I år skulle vi igen høre på hvor store problemer hun har med mænd og med hvor tyk hun er blevet og hvor meget verden er imod hende. Tror endda jeg er kommet til at blokere hende på facebook. Hun snakker altid om at gå ned i vægt og at tabe sig. Det nyeste påfund er at hun drikker en farlig masse slankete.
Jeg fatter ikke jeg gider blive ved år efter år at lade hende påvirke mig så meget. Hun har også sine øjeblikke, hvor hun er sød og så er det hele ligesom i de gode gamle dage. Desværre er der langt imellem dem. Det eneste hun nu kan snakke om er hvor tyk hun er blevet – og det hun rent faktisk fisker efter er at alle skal sige “neeej du er ej, du er flot” – jeg ved hun fisker efter det, så jeg siger ingenting.
Jeg tror de fleste af os kender en eller flere personer, som har sådan en besættelse ligesom din veninde der. For det er jo på en eller anden måde blevet til en besættelse for hende, hele tiden at beskæftige sig med, at hun må ske lige har et par kilo for meget på depoterne.
Hvis det kun er den ene gang om året i mødes, synes jeg du skal bide det i dig og vende det døve øre til, så godt det kan lade sig gøre. Der er ingen grund til at ødelægge et gammelt og ellers godt venskab på den bekostning.