Stress. Det er det, der kendetegner mit liv. Jeg synes ikke, at jeg nogensinde får tid til at slappe af. Jeg har altid travlt. Min tanker flakker, og jeg bliver glemsom. Nogle kalder det, for at de er distræt. Jeg kalder det for almindelig glemsomhed, fordi tankerne er alle mulige andre steder. Og ja, det er sket igen. Jeg har glemt mine nøgler. Hele bundtet. Det er en katastrofe. Jeg pendler jo fra mit hjem til arbejdet i ca. 1,5 time hver vej hver dag. Og som pedel her på skolen, er det en katastrofe. Jeg skal bare kunne låse mig ind på mit kontor. Der har jeg et ekstra bundt nøgler liggende i skuffen. Og jeg skal jo være til stede, når skolen åbner og lukker.
Find en låsesmed
Jeg kan ikke nå tilbage til min bolig. Så der er ikke andet at gøre end at finde en billig låsesmed her i København, som kan komme hurtigt. Det er sket for mig en gang før. Det var sidste år. Jeg fik fat i låsesmeden – jeg kan ikke huske, hvordan, og jeg tror, jeg var ret heldig.
Nu står jeg så i den her situation igen – bare med den forskel, at jeg ikke kan huske hans telefonnr. Og min mobil telefon ligger også derhjemme.
Jeg ved helt præcist, hvor den ligger: Lige ved siden af kaffemaskinen. Og det er sikkert også der, nøglerne ligger. Hvad gør jeg? Slår jeg hul i et vindue, og bryder ind? Med fare for, at alarmerne overalt på skolen begynder at hyle? Tror ikke, det vil være en god idé. Men hvad så? Skal jeg vente på, at hende den sure kommer, og spørge hende, om hun kan låne mig sin telefon, så jeg kan ringe efter en låsesmed. Tror jeg heller ikke. Hun er bare så muggen, at man ikke kan tale med hende.
Gør noget andet
Jeg tror, jeg gør noget helt andet. Jeg hopper på bussen ind til centrum, finder, en lille kiosk eller grønthandel, og spørger, om de kan hjælpe mig. Køber frugt og tager dem med mig. Massevis af frugt. Det skal se ud, som om, at jeg bare kommer lidt for sent. Så får jeg ikke ballade med, hende den sure. Og måske kan jeg så bare lige snige mig ind på mit kontor og få fat i nøglerne og begynde mit arbejde. Jeg skal have renset nogle tagrender omme bagved hovedbygningen. Det er alletiders sted at starte dagen. Der er ikke nogen, der kommer forbi. Og hvis det skulle ske, så kan jeg tilbyde dem frisk frugt fra grønthandleren som sådan en afledningsmanøvre.
Min snedige plan
Ja, det der nok, noget i den retning, jeg skal gøre. Jeg håber, at mit plan ikke bliver afsløret.
Sniger mig ned mod busstoppestedet. Men bliver set af, hende den sure. Hun stopper sin bil. Spørger mig om, hvor jeg skal hen. Jeg bliver nødt til at forklare hende, at jeg har brug for en låsesmed i København. Hun smiler. ”Her, ring op fra min telefon. Jeg har gemt nummeret fra sidste gang.” Og du kunne jo bare have læst denne her, ikke?
