Når jeg sidder her og kigger ud af vinduet og ser, hvordan sneen stille og rolig smelter bort, kan jeg ta’ mig selv i, allerede her i januar, at sidde og lægge planer for den kommende sæsons arbejde i haven.
Og som haven ser ud lige nu, forekommer det mig, at der er rigeligt at tage fat på. Jeg kan se nogle æbletræer, som trænger til at blive beskåret og en hæk som også godt kan bruge en kærlig hånd. Hækken gik jeg vidst lige hurtigt nok til værks med sidste år, så der er nogle områder, som jeg er sluppet mindre heldig fra.
Og så er der også lige noget hegn, som jeg ikke blev færdig med at sætte op. For ikke at nævne noget træværk, som trænger gevaldigt til noget maling. Puha, jeg synes allerede jeg er ved at blive en lille smule træt ved tanken om alt det der venter mig.
Men det helt store projekt er altså græsplænen. Hver eneste forår er der masser af arbejde med at få græsplænen gjort klar til sommeren. Vi har to hunde. Og de er ret hårde ved plænen. Specielt på dette tidspunkt af året, hvor jorden er våd og blød, går det hurtigt ud over græsset, når hundene farer frem og tilbage. De slider faktisk nogle steder nogle ret dybe spor i plænen. Så der skal vist både fyldes lidt jord på hist og her, og så skal der sås efter, så vi kan få en flot og frodig plæne.
Men, når først plænen ellers er klar til det, kan jeg næsten ikke vente med at komme ud at trille med min nye selvkørende plæneklipper. Jeg købte den sidste år, men nåede vist kun at bruge den 2-3 gange før det var tid til at stille den væk.
