Det er jo velkendt, at de fleste firmaer og organisationer i Danmark laver et arrangement for deres medarbejdere. Mange laver endda mindst to events. Et af dem er den årlige julefrokost. Men der er flere og flere, som også er gået over til at lave et firma event i løbet af sommeren.
Vi – her i firmaet – er et af dem. Og det er mig og min kollega, som står for det praktiske med sommerens arrangement. Vi har fået at vide, at det ikke bare skal være en fest, hvor folk spiser og drikker. Der skal være nogle aktiviteter. Helst sjove aktiviteter. Fx noget med teater eller quizzer.
Sjovt og med indhold
Det skal være aktiviteter med indhold. Derfor lavede vi en miniundersøgelse blandt firmaets medarbejdere. De var alle sammen imod, at vi tog i teateret. Det har vi tidligere gjort. Det er altid en blandet succes, fordi nogen gider ikke ballet, andre gider ikke opera og andre igen synes ikke, at skuespillet var underholdende osv. Der er altid nogen, som ikke gider det ene eller det andet.
Noget fysisk krævende
Der var flere af vores kollegaer, som mente, at noget fysisk aktivitet ville være en god idé. Vi kunne godt se pointen i det, men vi har jo nogle medarbejdere, som er godt oppe i årene. De ville måske føle sig udelukket på forhånd. Også selv om de faktisk er fit. Du ved, det er sin sag at cykle 38 km med et hold unge, stærke mennesker, når man selv er næsten pensionsalderen.
Sjovt skal det være
Min kollega og jeg har derfor lagt hovederne i blød. Længe. Men vi er kommet frem til, at vi skal lave et firmaevent, hvor vi laver nogle fysisk milde aktiviteter, og så slutter vi af med mad og drikke. Og vi har fundet vores tema: Viking Games. Under vores brainstorming havde vi nemlig set et site, som tilbyder sjov teambuilding med den slags. Firmaet kunne arrangere aktiviteter, der både sker i hold og individuelt. Vi så også, at de skrev, at alle kan være med. Så der er ikke nogen undskyldning for at sige, at man er for gammel eller ikke er i form.
Men det som vi syntes, var bedst, var, at man i tillæg til dagens aktiviteter også kan få ekstra oplevelser. Fx stegt pattegris – tilberedt ligesom vikingerne gjorde det. Der var vist noget med, at vikingerne troede på, at der var en gris, som, når den fik skåret et stykke kød af sig, så voksede der lige med det samme et nyt frem. Sådan ligesom græs. Når man klipper det, vokser det jo op igen. Mener de kaldte det for en Særimner, men jeg er ikke sikker.
Vi synes, at vi har fundet en god løsning på vores problemer, mht. at alle skal få noget godt ud af dagen: Forskellige former for aktiviteter, som alle ligger under et tema, og så en efterfølgende aften med mad (pattegrisen – hvem kan ikke lide det?) drikke, sang og dans.
Så lige nu er vi ved at arrangere dato og steder for eventet. Det bliver super. Og dem, som ikke synes om det, de kan bare gå hjem!
