Vores datter, Fie, flyttede hjemmefra for flere år siden, men hun blev boende her i byen, mens hun uddannede sig som advokatsekretær. Derfor har vi naturligvis set meget til hende i de år, hun var under uddannelse.
Men for nogle måneder siden blev hun færdig med sin uddannelse, og hun havde på forhånd besluttet, at når det skete, ville hun gerne flytte til Aalborg, fordi hendes kæreste læser på Aalborg Universitet, og hun synes i øvrigt, at Aalborg er en spændende by.
Derfor havde hun i god tid, før hun blev færdig med sin uddannelse, sendt uopfordrede ansøgninger til en række advokater i Aalborg, og hun var så heldig, at der hurtigt kom en reaktion fra et advokatfirma, som havde brug for en ny advokatsekretær. I første omgang var der dog tale om et vikariat, fordi en af firmaets sekretærer skulle på barselsorlov, men der er tale om et advokatfirma i fremgang, så de kunne næsten love Fie, at der ville være behov for at beholde hende også efter, at den andens barselsorlov var overstået.
Fie var til ansættelsessamtale og fik jobbet, så hun var en glad pige, der kom hjem efter turen til Aalborg, som hun i øvrigt havde lånt vores bil til. Det samme kunne hun ikke så godt her i sidste weekend, da hun og kæresten kom på besøg hos os. De kom med tog, og jeg hentede dem på banegården.
Fie fortalte meget om sit nye job, som hun var virkeligt glad for. Der er en god tone og et godt arbejdsmiljø i advokatfirmaet, og hun er tilsyneladende allerede begyndt at arbejde meget selvstændigt med de standardopgaver som for eksempel ejerskifte, der ikke kræver anden indsats af en advokat, end at han lige læser skøde og eventuelle andre papirer igennem, inden sagen kan afsluttes.
En af advokaterne i firmaet har specialiseret sig som skilsmisse advokat, og det er en af de advokater, som Fie arbejder en hel del for. Hun er godt tilfreds med, at hun normalt ikke skal deltage i de møder, som advokaten holder med de par, der står midt i en skilsmisse, for mange af dem bliver temmelig ophidsede under diskussionerne, og det synes Fie ikke er så rart at høre på.
Men det sker fra tid til anden, at advokaten kalder hende ind for på stedet at skrive et referat fra mødet, som advokaten så beder de to parter om at underskrive, inden de forlader hans kontor. Det sker i de tilfælde, hvor advokaten kan have mistanke om, at den ene eller begge parter i sagen efterfølgende ikke vil stå ved de aftaler, de indgår under møderne med advokaten. Det har han oplevet en del gange, så når han får mistanke om den risiko, vil han have parterne til at skrive under på referatet.
Det er næsten altid et problem med bodeling ved skilsmisse, for de to, der skal skilles, er normalt sådan indstillet, at de i hvert fald ikke vil forære den anden noget. Det er nok ikke griskhed, men snarere en lyst til at genere modparten mest muligt, mener Fie.
