Gavepapir er emballage

Der lå en overraskelse til mig i går, da jeg kom hjem. Den lå lige ved min hoveddør. En lille pakke. Ikke så lille, at det kan gå i postkassen, men heller ikke så stor, at den vakte opsigt. Postbuddet havde bare lagt den ved døren. Jeg samlede den op. Det var en pakke fra min bror – i en rigtig fin emballage. Jeg har ikke hørt fra ham i flere måneder nu. Sidst jeg hørte fra ham, fortalte han, at han har det godt, men meget travlt. Dels på arbejdet, og dels fordi hans ældste datter er ved at flytte, og han har lovet at hjælpe hende med at flytte. Når han siger, at hun skal flytte, så ved jeg, at det indebærer, at han er ved at renovere den lejlighed, hun skal bo i. Selvom han ikke er uddannet håndværker, så er han ret ferm på fingrene, så alle sådan nogen ting som at få sat klinker i badeværelset, malet køkkenet, høvlet gulvene mv. klarer han selv. Elinstallationer og blikkenslagerarbejde er han klog nok til at holde fingrene fra.

Skøn hilsen

Jeg samlede naturligvis den lille pakke op. Dejligt at få en hilsen fra ham. Jeg låste mig ind i min bolig, lagde pakken på kommoden ude i entreen og glemte alt om den. Jeg var ret sulten, så det var noget med, at jeg skulle ud og finde alle ingredienserne til aftensmaden. Jeg har nemlig den vane, at de først lige skal ud af køleskabet, inden jeg begynder på madlavningen. Ved ikke, hvad det er, men det er altså ikke rart at skulle håndtere køleskabskolde grøntsager. Rumtemperatur? Ja tak! Det er bare en del af min rutine, hver eftermiddag. Ligesom det også er en del af rutinen, at hvis jeg bruger en opskrift, så sætter jeg kogebogen på mit nodestativ, som står ude i køkkenet. Kogebogen er slået op, så alle i huset kan se, hvad der vanker til middag.

Fint gavepapir

Jeg hentede derefter min lille pakke. Inde i den var der et par poser med lakrids. Og så var der en lille, firkantet pakke. Den var fint pakket ind i gavepapir. Jeg kunne se, at min bror havde fået sin kone til at pakke den ind. Hun er god til den slags. Jeg åbnede naturligvis en af poserne med lakrids. (Man kan ikke købe lakrids her i landet. Min bror ved, at jeg elsker lakrids.)

Jeg skulle bare lige smage. Imens pakker jeg den lille, fine pakke op. I den ligger der en nøgle. Der er også et lille kort. Han skriver, at den er til vores bolig næste gang, vi er i Danmark. Jeg skal bare huske den, næste gang, vi kommer på besøg hjemme i Danmark. Han skriver endvidere, at han har lavet hele annekset til huset om, så det faktisk fungerer som en lille, selvstændig gæstebolig – med bad, minikøkken og sovepladser til 3 mennesker. Nøglen er min, og jeg og min mand kan bruge den, når vi vil. Jeg bliver rørt til tårer. Det er altså sødt af ham. Han har jo ofte sagt, at vi skulle bo hos dem, når vi er i landet. Jeg har altid afslået, fordi jeg foretrækker, at vi ikke forstyrrer deres privatliv.

Disclaimer
Categorized: Generelt

Comments are closed.