Vi var til fest hos en af vores naboer i lørdags. Han og hun er et meget impulsivt par. De hørte vejrudsigten, som lovede godt og lunt sommervejr. Så de besluttede, at de ville se os og nogle af deres venner til en hyggelig aften.
God aften
Og ja, det blev en rigtig hyggelig aften. De havde lavet et grill-arrangement, og vi medbragte en traditionel kartoffelsalat, sådan som min hustru laver den bedst. Nogle af de andre havde medbragt drikkevarer og andre former for salater. Der var én, der havde bagt det lækreste brød. Rigtigt hyggeligt.
Naboerne havde dækket op til os ude på deres kæmpestore terrasse. De har masser af plads. Og bordet var flot – sådan helt kvadratisk, så man ikke sidder for tæt overfor hinanden, og stort nok til, at man heller ikke sidder for tæt ved siden af hinanden. Vi sad 8 mennesker rundt om bordet. Vores nabos kone er dekoratør, og hun forstår virkelig at dække et flot bord til en skøn sommeraften. Vi hjalp naturligvis med at få alle tingene på bordet, og da alle var ankommet, satte vi os til bords.
Djævlen i detaljen
Der var bare lige en lille detalje, som irriterede mig meget. Der, hvor jeg sad, var det, som om at der var hul i bordet. Hver gang jeg lagde kniven fra mig, var det, som om at den faldt ned i en bred revne. Det var ligegyldigt, om jeg lagde den på langs med tallerkenen eller på tværs mod den. Den faldt bare ned. Heldigvis greb dugen den. Men det er irriterende at skulle sidde der og fiske rundt efter en kniv. Du ved, man tror, der er en bordplade under, som danner et fast grundlag, og så sidder man bare der og kradser i et stykke stof. Ligesom en stofpose eller sådan noget. Jeg bukkede mig ned for at se, om det bare var et spørgsmål om at rykke to borde lidt tættere sammen. Men det var det ikke.
Høvlebænke!
Jeg kunne se, at de havde stillet deres to kæmpestore høvlebænke op overfor hinanden, og det sted, hvor der er en indbygget skruetvinge, der kan holde ting fast, når man høvler, havde de ikke fået lukket. Skruetvingens aksel var ellers sat godt fast i horisontal stilling, så den ikke generede bordet.
Så det var ikke muligt for mig bare lige diskret at løfte dugen op og få skruet tvingen sammen. Det ville ellers have været løsningen.
Nu er jeg jo ikke ham, der beklager sig, så jeg forsøgte at rykke lidt til venstre i håb om at finde et fast grundlag. Den kvinde, som sad til højre for mig, blev vist lidt fornærmet. Jeg kendte hende ikke, men jeg kunne ligesom fornemme, hvad hun tænkte: ’Han er da underlig sådan at flytte sig fra sin plads på den måde.’ Jeg forklarede hende, hvorfor jeg rykkede lidt til venstre. Den forklaring accepterede hun, og hun lavede ikke flere sure miner. Vi talte i øvrigt godt sammen resten af aftenen. Hun undrede sig meget over, hvordan de har fået flyttet høvlebænkene ud på terrassen. Det er jo meget tunge møbler at flytte rundt på.
