Seneste artikler

Senior dating: Her finder du både venskab og romantik Brætspil er ren hygge

Han er en stædig rad, min far, som lige er fyldt 60 år. Gennem flere måneder har jeg forsøgt at overbevise ham om, at det vil være en fremragende investering at indrette den store maskinhal på hans ejendom i udkanten af Aarhus til et moderne lagerhotel, men han er hverken til at hugge eller stikke i.

I mange år har far drevet en temmelig stor maskinstation, men de seneste år har det faktisk hængt ham ud af halsen at stå i spidsen for virksomheden. Derfor valgte han for et lille års tid siden at forsøge at finde en løsning, så han kunne slippe af med maskinstationen på en ordentlig måde. Og pludselig bød chancen sig, da en yngre mand gerne ville overtage alle hans maskiner sammen med kundekartoteket.

Det var en løsning, der passede min far fint, for både han og min mor vil helt sikkert blive boende på ejendommen, hvor de har et dejligt hus i tilknytning til virksomheden. Resultatet er så blevet, at han står med en næsten 3000 kvadratmeter stor og tom hal med højt til loftet.

Min fars første tanke var at tilbyde ejere af campingvogne plads til opmagasinering af vognene om vinteren. Og på trods af mine ihærdige anstrengelser holder han fast i den ide.

Min tanke om at indrette et moderne lagerhotel vil naturligvis indebære en ret stor investering, men penge har den gamle nu nok af, så han ville ikke en gang behøve gå i banken for at få finansieret den nødvendige ombygning.

Jeg har tudet ham ørerne fulde af, at der er et meget stort behov for plads til opbevaring i Aarhus, og behovet omfatter både private og virksomheder. Jeg har set et moderne lagerhotel under et besøg hos en bekendt i Randers, og jeg kan se på det hele, at min fars store maskinhal vil være meget velegnet til at indrette med et stort antal depotrum, som kan lejes ud til mange forskellige slags kunder.

Forleden dag gjorde jeg et sidste forsøg på at overtale ham, fordi jeg er overbevist om, at der er langt større indtjening fra et moderne lagerhotel, end han kan opnå ved bare at opstalde campingvogne og måske mindre lystbåde, som han også har talt om.

Men igen var min far stædig, og da jeg gik ham på klingen, fandt jeg langt om længe ud af, hvorfor han ikke kunne eller ville se den forretningsmæssige fidus i at indrette maskinhallen til lagerhotel. Han indrømmede, at han ikke længere gad være bundet af et arbejde. Han har gennem hele sit liv arbejdet ihærdigt på at skrabe en mindre formue sammen. Det er lykkedes, og nu har han altså besluttet, at han vil nyde tilværelsen mest muligt.

Det argument bøjede jeg mig for, for er der nogen, der har fortjent et langt otium, er det min far. Og helt inaktiv vil han jo alligevel ikke blive, for nogen skal jo have kontakten med de campingvognsejere, der vil benytte sig af hans tilbud om billig opbevaring af vognene i vintermånederne. Og nogen skal jo kradse pengene ind, som min far sagde med et skævt grin.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *