Der må være et eller andet galt med bremserne på bilen, sagde min kone, da hun forleden dag kom hjem efter en indkøbstur inde i byen. Den hugger så mærkeligt, når man træder på bremsen, men heldigvis kan den da godt bremse, fortsatte hun.
Jeg valgte at tage en lille prøvetur for selv at opleve, om der var et eller andet galt. Det var der helt tydeligt, for jeg kunne heller ikke undgå at mærke, at bremserne fik bilen til at hugge, og samtidig var der en ubehagelig støj, når bremsen blev aktiveret.
Jeg skyndte mig ind, for jeg kunne kun lige akkurat nå at få fat i mit faste autoværksted inden fyraften. Heldigvis var værkføreren ikke gået endnu, så jeg kunne i telefonen forelægge problemet for ham. Han spurgte meget ind til, hvordan det lød, når man bremsede, og han gættede på at der vare tale om en nedslidt bremseklods på skivebremserne foran, for min beskrivelse af lyden gav ham det indtryk, at nogle nitter på bremsekaliberen skrabede direkte mod bremseskiven.
Kom med bilen i morgen, for det er for risikabelt at køre i den mere en højst nødvendigt, sagde han, mens jeg i mit stille sind tænkte på den udgift, sådan en bremsereparation nødvendigvis må indebære.
Men jeg blev glædeligt overrasket næste dag, for da bilen var kommet op på en lift, og mekanikeren begyndte at undersøge bremserne ved højre forhjul, kunne han næsten ikke lade være med at grine. Han kaldte mig hen under bilen og viste mig et stykke tyndt metal, som åbenbart var blevet slynget op fra vejen og havde kilet sig fast mellem bremsebelægningen og bremseskiven, og det var dette metalstykke, der havde forårsaget både de huggende bremser og den skurrende lyd.
Mekanikeren fik ved hjælp af en fladtang trukket metalstykket ud og erklærede derefter, at der bestemt ikke var noget i vejen med bremsebelægningerne, som så fine og gode ud. Jeg nævnte for ham, at det faktisk heller ikke var så længe siden, at bilen havde været til et billigt og godt serviceeftersyn, så der ville man jo nok have opdaget det, hvis bremseklodserne trængte til udskiftning.
Det bekræftede han og sagde i øvrigt, at min bil overordnet set så sund og rask ud under bunden. Der var visse steder spor efter stenslag, men det er helt normalt, fortalte han, for det kan jo ikke undgås, at en bils hjul slynger de sten, der ligger på vejen, op, og i nogle tilfælde rammer stenen altså op under bunden af bilen og sætter sine spor – typisk som mærker i det tykke lag af noget blødt asfaltlignende materiale, som udgør rustbeskyttelsen.
Jeg var selvfølgelig lettet over, at der ikke var noget alvorligt i vejen med bremserne på min bil, og lettelsen var ikke mindre af, at det netop var på et tidspunkt, hvor jeg ikke syntes, der var det store overskud på kontoen til den slags udgifter.
Hjemme igen spurgte min kone lidt bekymret om forløbet af værkstedsbesøget, men jeg kunne heldigvis berolige hende og fortælle, at bilens bremser nu virkede helt perfekt.
